|
Pippi Langstrømpes og Salka Valkas forfattere
Biografier om kendte nordiske forfattere
for børn
AF SIGÞRÚÐUR GUNNARSDÓTTIR
De fleste er enige om, at det er godt for børn og unge
at læse bøger. Men behøver de at lære
noget om deres forfattere? Er biografier om kendte forfattere
interessante for unge læsere? Dette spørgsmål
har fem nordiske udgivere besvaret bekræftende og har
udgivet biografier om ligeså mange kendte forfattere.
Alle bøger har vakt stor opsigt og anerkendelse i deres
hjemlande.
Den mest nærliggende forklaring på dette er naturligvis,
at forfatternes historier er morsomme og spændende,
og det er de så sandelig. H. C. Andersens biografi,
Den fattige dreng fra Odense, af Hjørdis Varmer med
billeder af Lilian Brøgger lader ikke eventyret om
den lille grimme ælling noget tilbage; Astrid Lindgrens
historie af Anna Maria Hagerfors, Århundradets Astrid,
er en historie om en rask og bestemt pige, der ofte minder
om Pippi Langstrømpe; bogen om Sigrid Undset, Ogsaa
en ung pige, af Anne B. Ragde er en kraftfuld om stormfuld
beretning om en stærk kvinde fra fortiden, præcis
som hendes egne bøger om Kristin Lavransdatter; Auður
Jónsdóttirs bog om hendes bedstefader Halldór
Laxness, Skrýtnastur er maður sjálfur (Mærkeligst
er man selv) er en flerstemmig beretning, hvor der bestandigt
strides mellem forskellige modsætninger, ligesom det
altid var tilfældet i hans egne værker; og Raili
Mikkanens bog om Aino Kallas, Ei ole minulle suvannot (Stillheden
er ikke for mig), er åbenhjertig og stemningsfuld ligesom
hendes egen digtning.
Børn vil altid have interesse for dem, der skiller
sig ud – og det bliver ikke mindre interessant, hvis
de har levet et stormomsust liv og fundet på forunderlige
ting. Bøgerne om disse fem nordiske forfattere er indholdsrige,
også dem, der er beregnet for temmelig unge læsere.
Den islandske, svenske og danske giver sig i kast med vanskelige
emner som fattigdom, politisk kamp og menneskelig elendighed.
Bøgerne om Aino Kallas og Sigrid Undset er beregnet
for ældre læsere, hvilket giver mulighed for at
dykke dybere ned i forfatterindernes sjæle- og følelsesliv.
Det er velkendt, at den morsommeste og mest interessante del
af biografier altid er den, der omhandler menneskets ungdoms-
og udviklingsår. Og hvem skulle have mere interesse
for disse udviklingsår end netop dem, der selv har denne
alder og kan spørge: Hvad lavede H.C. Andersen, da
han var syv år ligesom mig? Hvad lærte Halldór
Laxness i skolen? Hvordan legede Astrid Lindgren, da hun var
en lille pige i Småland.
Svarene på disse spørgsmål, som de fremtræder
i bøgerne, er interessante og bringer det, der måske
kun er en uklar ide om et bemærkelsesværdigt menneske,
ned på jorden – gør et helgenbillede til
ligemand med barnet, der læser om vedkommende. Den verdensberømte
eventyrforfatter H.C. Andersen var en ludfattig søn
af en skomager og en vaskekone, hans mormor sad i fængsel
på vand og brød og hans farfar var sindssyg.
Den lille Hans måtte skjule sig, da ungerne i Odense
flokkedes om hans bedstefader for at grine ad ham. Aino Kallas’
historie spænder over de år, hvor hun er 16-18,
og i denne periode er hun ofte ved at dø af kærlighed,
bliver droppet en enkelt gang og dropper selv dem, der beder
og trygler hende – sandelig noget som nutidens unge
burde kunne sætte sig ind i. Både Halldór
Laxness og Sigrid Undset svigtede deres familier ved at gå
ud af skolen. For begge var det naturligt at orientere sig
mod kunsten. Begge modtog senere Nobelprisen i litteratur.
Og Sigrid Undsets familie blev hele tiden nødt til
at flytte i mindre og mindre boliger på grund af hendes
faders sygdom, en fader, som hun mistede, da hun var elleve
år. Faktisk mistede alle de her omtalte forfattere,
bortset fra Astrid Lindgren, deres forældre i barndoms-
eller ungdomsårene, hvilket må siges at være
bemærkelsesværdigt. Men forfatterne har ligeledes
det til fælles at vokse op hos meget kærlighedsfulde
forældre til trods for de meget ofte vanskelige kår.
Det er næppe en tilfældighed, at sådanne
individer har styrke til at udmærke sig senere i livet.
De fem forfatteres biografier er derfor morsomme og spændende
og beretter om meget, som børn og unge almindeligvis
har interesse for. Men de gør andet end blot at more.
For det første viser og udtrykker de, at med bestemt
vilje, udholdenhed og dygtighed, kan ens drømme gå
i opfyldelse. Alle forfatterne var nødt til at besejre
mange slags forhindringer på vejen til deres mål,
at skrive (måske bortset fra Aino Kallas, der var datter
af en forfatter og hele tiden fik kraftige opfordringer hjemmefra
til at skrive). Men længslen er for stærk til
at blive stødt til side. Fattigdom og modgang er blot
problemer der er til for at blive løst – og det
gør alle forfatterne på fremragende vis.
For det andet er biografier velegnede til at øge børns
og unges forståelse for fremmede forhold og komplicerede
størrelser, der i deres øjne fandt sted i en
fjern fortid. Det er lærerigt at kigge ind i H.C. Andersens,
Aino Kallas’ og Sigrid Undsets dagligdag i 1800-tallet
og Halldór Laxness’ og Astrid Lindgrens i begyndelsen
af 1900-tallet. Det er lettere at forstå de uhyre samfundsændringer,
der er indtruffet de seneste to århundreder ved at følge
kendte personer igennem dem, årti for årti. Og
sidst, men ikke mindst, så er det lettere at forstå
vanskelige fænomener som den anden verdenskrig ved at
læse, om hvordan den berørte de personer, som
læseren har lært at kende og kan lide. Det var
dengang Halldór Laxness ikke kunne komme ud af landet,
og det var farligt at sejle rundt på havene for islandske
skibe på grund af søminer. Det var dengang tyskerne
besatte Norge, og Sigrid Undset blev nødt til at flygte
ud af landet. Det var dengang Astrid Lindgren fandt verdens
ondskab for voldsom og fortællingen om brødrene
Løvehjerte begyndte at gro frem i hendes hoved.
For det tredje inspirerer forfatterbiografierne dem, der læser
dem, til at læse mere. Man kan næppe forestille
sig, at nogen, der læser biografierne om Sigrid Undset,
Aino Kallas eller Halldór Laxness ikke senere vil prøve
at læse de bøger, de har skrevet. Biografierne
gør det samtidig lettere for læserne at opnå
en forbindelse til digterværkerne, efter at have læst
dem ved man, hvad der foregik i verden og i forfatterens eget
liv, da han skrev historien. H.C. Andersen og Astrid Lindgren
kender læserne sandsynligvis allerede, men biografierne
kan under alle omstændigheder uddybe eller ændre
deres forståelse af de historier og eventyr, der foreligger
fra deres hånd. H.C. Andersens og Astrid Lindgrens biografier
viser desuden med al ønskelig tydelighed, at det er
betydningsfuldt at skrive bøger for børn og
unge. På basis af deres børnebøger og
eventyr blev de begge verdenskendte, og der er ingen nedgang
i deres historiers popularitet. For unge læsere, børn
og unge, der måske selv har en drøm om at skrive
og skabe, er det ikke så lidt vigtigt.
Sigþrúður Gunnarsdóttir er forlagsredaktør
Assistance ved læsningen af finsk: Aðalsteinn Davíðsson
Oversat fra islandsk af Alex Speed Kjeldsen
|
