|
Digteren og komponisten Regin Dahl er en betydelig nordisk
kunstner
Et skær af ragnarok og gimle
AF HANUS KAMBAN
I den færøske lyriker Regin Dahls digtsamling
Eftirtorv, 1981, finder man en tekst, hvor læseren,
på ét plan, bibringes en præcis beskrivelse
af den vestlige del af tyvernes Tórshavn. Det er mørk
vinter. Mor og søn har været på indkøb
hos købmand Restorff, ved siden af byens daværende
kirkegård. På tilbagevejen, med regn og blæst
lige i ansigtet, revner indkøbsposen, og de må
lede i et morads efter rødbeder og æbler. Idet
de passerer højderyggen og får øje på
den gamle præstegård, rammes de af stormens fulde
kraft. Men nede i præstegården signalerer lampen,
at:
Heima situr pápin
og byggir várt mál.
(Hjemme sidder far / og bygger vort sprog)
Digtets emblem er sproget, hvis røgt og overlevelse
retfærdiggør såvel personlige nederlag
som en voldsom naturs luner. Og hvis vi knytter forbindelse
til den biografiske virkelighed, er pápin selvfølgelig
digterens far – Jákup Dahl (1878-1944), teolog,
digter, i perioden 1918-44 Færøernes provst,
manden, som skrev den første færøske grammatik,
og som oversatte Bibelen til færøsk.
Regin Dahls samlede litterære korpus omfatter 12 digtsamlinger.
Hans bogtitler, valgt med omhu og hentet fra det færøske
sprogs dunklere afkroge, betyder generelt noget i retning
af »småtterier«, »levn«, endda
»kleinkunst«, hvorved digteren opnår en
effekt af ironisk understatement. Men omend disse titler udtrykker
en, næppe helt oprigtig, beskedenhed, rammer de præcist
digterens historiske situation. Regin Dahl, født i
1918, tilhører generationen, der fulgte efter pionererne,
de politiske, kulturelle og erhvervsmæssige bygmestre,
som skabte den færøske modernitet. Og i hans
digteriske univers fremstår disse pionerer ofte med
en næsten ikonisk karisma.
Ud over Jákup Dahl er der her tale om f. eks. Jóannes
Patursson, politiker og folkefører, brødrene
Djurhuus og højskoleforstanderne Rasmus Rasmussen og
Símun av Skarði. I denne kontekst falder det naturligt
i dag også at nævne Regin Dahls morfar, Georg
Casper Hansen, bedre kendt som Bager Hansen, bornholmer, musikalsk
multitalent og fremragende musikpædagog. Bager Hansen
fik igangsættende betydning for det moderne færøske
musikliv.
Regin Dahls position i færøsk lyrik er unik.
Han frigjorde sig tidligt fra den (national)romantik, som
prægede dele af færøsk digtning, og fandt
sin egen stemme, en form og en tone mere beslægtet med
digtere som Johs. V. Jensen eller Rilke. Inden for sit felt
udviklede han en stemmeføring, på én gang
præget af sensibilitet og ekspressiv robusthed. Med
en enestående sproglig musikalitet har han forstået
at udnytte det diftongrige færøske sprogs fulde
spektrum, fra dagligdagens til kvadenes og myternes sprog.
Færøsk ligger relativt tæt på oldnordisk,
hvis vokabular og klangfarve, med dets skær af myte
og dunkel grandezza, af ragnarok og genfødelsens Gimle,
digteren virtuost har forstået at inkorporere i (især)
sin senere produktion.
Der er i Regin Dahls digtning en stor tematisk spændvidde,
men hvadenten han kredser om religiøse eller filosofiske
emner, om økologi, eros eller om kulturelt barbari,
er det bruddet, eller katastrofen, som udløser den
sproglige og lyriske energi. I dette univers er eksilet den
ene hovedfaktor. Regin Dahl har boet i Danmark størstedelen
af sit liv, men har – mere intenst end sine kolleger
på Færøerne – fastholdt billedet
af færøsk kultur og identitet. Den anden hovedfaktor
er et kærlighedsforhold, afbrudt af tyskernes angreb
på Danmark i 1940. I Regin Dahls bedste digte indgår
eksilet og den personlige adskillelse i en slags symbiose
med det 20. århundredes insignier, krig, displacement,
»hærværk og pludselig død«:
Hvar mant tú hølast, armingin, nú
í díkisskógum, fjallagloprum,
ímeðan eldur og eiturbland
rigna oman av himli?
(Hvor mon du skjuler dig nu, lille ven / i sumpskove, bjerggrotter/
mens ild og gift / regner ned fra himlen?)
Når Regin Dahl, hans dystre lyriske univers til trods,
fremtræder som en lys digter, hænger det sammen
med den regenerationens dialektik, som fra først til
sidst præger hans værk. Hans måske mægtigste
digt, omhandlende en digters begravelse, ligefrem strutter
af en voldsom, kosmisk vitalitet. Ikke mindre radikalt udtrykkes
denne intense livsfølelse i det celan´ske »Morgunsálmur«
(Morgensalme), hvor intellektuelle kz-fanger, nøgne
og på vej til udryddelse i gasovne, synger:
tín er degningur
handan líkdampsins flókar.
(Dit er morgengryet / hinsides ligdunstens tåger)
Det vil ikke være svært (hvis påstanden
ellers giver mening) at argumentere for, at Regin Dahl er
Færøernes største digter i det 20. århundrede.
Dette mulige faktum til trods er han så at sige ukendt,
såvel i Danmark som i Norden. Endnu mindre kendt er
det, at Dahl både er digter og komponist, og at der
mellem hans lyriske og kompositoriske værk består
kvalitetsmæssig ækvivalens.
Historien om komponisten Regin Dahl har over sig et strejf
af mirakel. Fra sin ungdom komponerede Dahl melodier, men
da han ikke havde lært at transskribere dem, opbevarede
han dem i hovedet og foredrog dem, med klaverakkompagnement,
ved kulturelle sammenkomster. Niels á Velbastað,
i en periode direktør for det færøske
studenterforlag i København, sørgede i 70´erne
for, at denne melodiskat blev optaget på bånd
i et studio og arkiveret. Regin Dahls samlede melodikorpus
andrager vel ca. 450 melodier. Kendetegnende for denne del
af Dahls kunstneriske virksomhed er dens spændvidde.
Ud over færøske har Dahl skrevet melodier til
nordiske og europæiske tekster, til enkelte digte af
bl.a. Goethe, Burns og Johs. V. Jensen, og f.eks. 9 digte
af Hamsun, 19 af Aakjær og 34 af Erik Axel Karlfeldt!
Generelt er der tale om musik af høj kvalitet og markant
originalitet, hvis delvis lyriske, delvis stærkt ekspressive
tone samtidig fremtvinger associationer til færøske
kvadmelodier, til Taube og Bellman, og som ofte – da
de synes at give teksterne kontrapunktisk modspil –
kan bringe f. eks. Schuberts Winterreise i erindring. Et udvalg
af Dahls melodier er udgivet på cd´en Tú
lýsti (ISBN 99918-42-21-7), med sang og akkompagnement
af færøske og nordiske kunstnere. Blandt højdepunkterne
på denne cd er Frödings „Ett Helicons blomster“
og Karlfeldts prægtige „Julia Djuplin“,
sunget af den svenske sanger Håkan Hagegård. Dahls
melodier til disse to tekster fremstår som kongeniale
mesterværker.
I 1999 indtraf der to traumatiske begivenheder i Regin Dahls
liv. Hans livsledsagerinde gennem mange år døde
dette år af sygdom. Nogle måneder senere blev
digteren, pga. ulykkelige omstændigheder efter en øjenoperation,
blind. Han rejste til Færøerne og boede der et
tidsrum, vistnok for første gang efter 1934. Ikke mange
havde regnet med, at han ville komme sig efter disse slag.
Men med foråret 2000 begyndte han at komme til kræfter
– og skabe nye digte! Resultatet var digtsamlingen Smámunir,
som udkom sommeren samme år. Bogen omfatter korte, epifaniske
glimt, stærke sansninger og koncentrerede billeder.
Følgende replik er personlig og ajourfører samtidig,
på baggrund af Europas nyere historie, et af Goethes
berømteste digte:
Über allen Gipfeln ist Ruh.
Von Buchenwalde spürest Du
kaum einen Hauch,
kaum einen Rauch.
Warte nur, warte nur,
balde
ruhest Du auch.
Hanus Kamban er forfatter
|
