Dødsmasker, moderbilleder og fiktionsleg

Ind i læsningens æske – og ud igen

AF KATE MARVIG RAVN

Merete Pryds Helle
Ti fingre fra eller til
Rosinante. DK

»…braget fra bomben efterlod ham da også i en brøkdel af et sekund med et temmelig overrasket udtryk i ansigtet«.
Således lyder de sidste linjer i novellen »Lauritz Kollerup Rosenvinge«, og således – altså temmelig overrasket – sidder læseren tilbage efter endt læsning af de fleste af novellerne i Merete Pryds Helles seneste novellesamling Ti fingre fra eller til. Brugen af den pointerede afslutning som har til hensigt at overraske såvel figurerne i fiktionen som læseren, kan virke søgt, men fungerer generelt godt.
Efter opdagelsen af sin egen dødelighed beslutter Lauritz Kollerup Rosenvinge sig for ved et eksperiment at stjæle en anden persons livstid. Imidlertid bliver han indhentet af skæbnen og dør pludseligt – eksperimentet har altså været forgæves. For Marianne P. Heinrichsen i novellen »En blå delfin« er døden til gengæld en nødvendighed og eneste løsning på et traumatiseret liv. Novellens afslutning virker alligevel stærkt overraskende og kynisk, fordi det også her er tilfældet der råder, idet hun »lidt vel sent på den…bliver ramt af en forbipasserende bil«. Også titelpersonen i novellen »Anna Livia står af bussen« forsvinder ud af fiktionen. En dag i Magasin fristes Anna Livia af en smuk silkebetrukket æske som hun stjæler. Efter længere tids beundring af æsken kravler hun ned i den, og tre år senere bliver hun og æsken brændt og bliver til »en støvgrå sky på en lysende forårshimmel, og et tankemønster der ingen ende synes at tage«. Den sidste sætning kan måske referere til forholdet mellem fiktionen og læseren, idet fiktionen fortsætter som et tankemønster inde i læseren selvom læsningen ender. I hvert fald er disse pointerede slutninger påfaldende, fordi de samtidig tematiserer skriftens rolle. Legen med fiktionen er med andre ord karakteristisk for flere af novellerne i denne novellesamling – og i øvrigt et velkendt element i Merete Pryds Helles øvrige forfatterskab.

Moderbilleder og fiktionsfængsel
I den forbindelse indtager »Fugletræet« en central placering i novellesamlingen. Som titlen antyder, er tekstens fortællemæssige struktur indviklet og tæt, og teksten vrimler med personer som fugle i et træ. Cor(nelius) er hovedpersonen, fordi hans mor Anna fortæller hans historie: »Sådan bliver Cor til; han vokser ind i hendes fortælling«. Cor vil imidlertid finde sin egen fortælling, men morens fortælling om ham er stærkere og mere styrende, og han kan kun komme ud af hendes fortælling ved at vælge døden. Han forsøger at begå selvmord hvilket mislykkes, og derfor forbliver han i fortællingen som ikke kan slutte for hans vedkommende.
Cors mor er imidlertid ikke den eneste mor i novellesamlingen der vil styre sine børns fortælling. I »Alfred G. Petersen« ønsker titelfiguren at skaffe sig af med sin dominerende, men lammede mor som han ikke kan få magten over, selvom han allierer sig med sine egne spaltninger Alfred, G. og Petersen. Og i novellen »Regn på græs« planlægger »de to mildt retarderede voksne« Ada og Theo at drive deres edderkoppemor, Fru Hilleborg Hermansen, ud af huset fordi de tror at faren så vil komme tilbage til dem. Det lykkes dem at få moren indlagt, og mens de fejer spindelvævet ned, indtager Ada og den indlogerede Mona morens rolle over for Theo. Den sataniske edderkoppemor vender imidlertid tilbage med endnu større styrke og sender Ada og Theo tilbage i de vante roller.
Modsat figurerne i fiktionen som må lide døden – eller det der er værre – for at komme ud af fortællingerne, kan fortællingerne lettere ophøre for læseren. Læseren kan lukke bogen. Hvis fiktionen er vellykket, ender den i læserens hoved som et tankemønster der ingen ende synes at tage.
Alt i alt kan man sige at teksterne i denne novellesamling, hvis titel underfundigt refererer til en Pryds Helle-novelle fra 1994 (»10 afhuggede fingre er ingen skam«), er som et tankemønster på Merete Pryds Helles øvrige forfatterskab, som ud over novellesamlingen Ti fingre fra eller til foreløbig omfatter 5 romaner, 1 børnebog og 1 novellesamling.

Kate Marvig Ravn er cand.mag. i tysk og dansk