En litterær årbog

Hovedtemaerne i år er Ung litteratur – Litteratur for unge, og Ingmar Lemhagen giver et bud på, hvad der er i færd med at tage form blandt de senere års debutanter i Skandinavien og konkluderer forjættende: Forklaringer er umulige, beskrivelser er stadigvæk en mulighed. Herefter følger en række artikler, hvor den unge litteratur i de enkelte lande beskrives, og hvor det færøske bidrag sammenfatter, at god kunst ikke tåler en indbygget ideologisk marengsbund, da den konstant truer med at smuldre, hen imod kitsch og nationalisme.
Den nordiske børnebog anskues fra forskellige vinkler, og de nyligt døde koryfæer, Astrid Lindgren og Tove Jansson, får lov at lægge ud. Deres forfatterskaber har haft gennem slagskraft på verdensplan, og de blev begge rolle modeller, der var ved at drukne i henvendelser fra . ere generationers læsere. Og det oprør, som
disse to igangsatte i børnebogen, er bestemt ikke slut. Den moderne nordiske børnebog bliver formodentlig aldrig igen en småborgerlig moralsk opdrager, men vil tværtimod fortsætte sin normbrydning med kurs imod fantasien og stjernerne.
Vanen tro portrætteres alle kandidatbøgerne til Nordisk Råds Litteraturpris, og årets vinder, svenske Eva Ström, fortæller, at hun måske var den, der var mest overrasket af alle over tildelingen, men at den samtidig vil inspirere hende til at være endnu mere modig.
At hun nu kan eksperimentere, som hun vil. Samme Eva Ström har også skrevet om anerkendelsen af forfatterskolerne, der ellers i en del år har vakt debat i Norden. Nu er der en generation i fuldt flor, der ikke skammer sig over at have gået på skrivekurser og som mødes med respekt. Derimod stilles det relevante afslutningsspørgsmål: Hvornår tager en ny kritikergeneration form?
Dette nummer af Nordisk Litteratur indeholder også en mangfoldighed af artikler, der ikke falder inden for temaerne. Fra Buenos Aires eftersporer en litterær detektiv den forsvundne nordiske litteratur, mens man i Norge peger på den moderne forfatter som ekshibitionist, og på Island nøjes forlæggerne ikke med at vente på de gode romaner, de bestiller dem.
Redaktionen har i de sidste par år afvejet, om Nordisk Litteratur skulle udkomme . ere gange om året, eller om vi skulle producere en egentlig litterær årbog. Af både økonomiske og arbejdsmæssige grunde er vi endt med at vælge årbogen frem for tidsskriftet og har til gengæld mere end fordoblet omfanget. På det vis mener vi at kunne give et nogenlunde retvisende billede af, hvad der rører sig i den litterære sfære på vores breddegrader.
God årbog!

Jógvan Isaksen, Hovedredaktør