Realismens renæssance

I denne udgave af Nordisk Litteratur har vi foretaget det for årbogen usædvanlige valg, at indlede samarbejde med en større ekstern partner. Nordisk Institut ved Aarhus Universitet indvilligede allerede for omkring et år siden at planlægge og redigere en temasektion om den nye realisme i nordisk litteratur. Som nærværende samling artikler dokumenterer, er det blevet en både fagligt dybtgående og geografisk vidtspændende oversigt. Fra et udgangspunkt i den historiske realisme – Bang og Ibsen – spænder artiklerne over reflektioner over det flerkulturelle, selvbiografien, oversigter over enkelte lande, enkeltværker og meget mere. Temasektionen forekommer redaktionen at være et vægtigt indlæg i debatten om realismens genkomst i nordisk litteratur.

Den oprindelige tilskyndelse til udgivelse af en årbog om Nordisk Litteratur var at udbrede kendskabet til kandi­daterne til Nordisk Råds Litteraturpris. Sædvanen tro har vi derfor også denne gang anmeldelser af alle kandidatbøgerne, således at de præsenteres af kritikere fra andre lande end deres eget. Det er en linje, vi har fulgt i flere år, og den har vist sig givtig med hensyn til uafhængighed i bedømmel­serne og er desuden et lille bidrag til en fælles nordisk litterær offentlighed.

Det finske islæt er stort dennegang med artikler om indvandrernes indtog i finsk litteratur og om to af samme litteraturs store epos, Väinö Linnas romaner Okänd soldat og Här under polstjärnan. Der er en præsentation af to kunstnerromaner, forfatteren Reko Lundán har skrevet dagbog under udarbejdelsen af et teaterstykke, og parallelt hermed fortæller Sabine Forsblom om at arbejde med tekst og billeder. Det er dog ikke Finland altsammen. Fra Island kommer der overvejelser om det moderne fænomen blog er litteratur, og fra Norge diskuteres, hvordan Georg Brandes og det moderne gennembrud opfattes i moderne dansk litteratur.

I denne redaktions snart seksårige virke, har vi haft kronisk dårlig samvittighed over, at især samisk og grønlandsk litteratur har fået en så ringe dækning. Sidste år lykkedes det os at bidrage med en oversigt over samisk litteratur, og denne gang har norske Jon Michelet skrevet en artikel, der med udgangspunkt i en rejse i sommeren 1996 forsøger at skitsere det grønlandske samfunds muligheder. Til slut vil jeg blot henvise til omtalen af en konference i Nordens Hus i Tórshavn i november 2005, hvor temaet er markedsføring af de små sprogs litteraturer.

Jógvan Isaksen, Hovedredaktør